ZONETERAPI

Zoneterapi er en behandlingsmetode, som tager udgangspunkt i, at hele kroppens muskler, knogler, led og organer er afspejlet under fødderne i såkaldte reflekszoner. Ømhed i en reflekszone kan tyde på, at en del af kroppen er i ubalance og ikke fungerer optimalt.

Ved zoneterapi arbejdes der med tryk og massage på de forskellige reflekszoner og på den måde påvirkes bestemte dele af kroppen, hvorpå der sættes gang i en lindring,- og helingsproces.

Nogle af de mange ubalancer som zoneterapi kan hjælpe med at få i balance igen:


  • hovedpine/migræne
  • stress
  • fordøjelsesproblemer
  • allergier + forkølelse
  • hormonelle ændringer
  • rygsmerter
  • spændinger i nakke og skuldre
  • ledsmerter


SÅDAN FOREGÅR EN BEHANDLING

Vi starter med en samtale, hvor jeg danner mig et indtryk af de symptomer og gener, som netop du ønsker at blive behandlet for. På baggrund af vores samtale, finder jeg ud af, hvilke reflekszoner jeg vil arbejde med. 

Selve behandlingen foregår ved, at du lægger dig påklædt på briksen og får et tæppe over. Jeg starter med at opvarme dine underben og fødder via forskellige massageteknikker. Under selve zoneterapibehandlingen vil jeg massere og trykpåvirke de forskellige reflekszoner - nogle tryk vil være blide, andre vil jeg gå dybere ind i. Jeg veksler hele tiden mellem højre og venstre fod. 

Jeg afslutter behandlingen med en afslappende fodmassage.